Forinden afgang skulle kroppen tømmes for unødvendig ballast!
Men de offentlige toiletter havde endnu ikke opdaget, at det var forår - så de var lukkede.
Der var også dødt i roklubben, så den stod på skovtur!
Det minder mig om, at jeg skal se at få købt en feltspade til latringravning, når jeg kommer hjem igen.
Lettet for de 11 kg. jeg smed for små 14 dage siden, samt hvad jeg efterlod på skovbunden, satte jeg mig til rette i den til bristepunktet fyldte kajak.
Der var ikke plads til alt "under dæk", så telt og kajakvogn lå på agterdækket.
Stille glider jeg rundt om pynten og ind i åen, medens en flok børnehavebørn råber, vinker og hilser mig god tur.
Bagende sol og spejlblankt vand - hvad kan man ønske sig mere?
Der er medstrøm og lidt let sidevind fra NNØ.
Hjemmefra havde jeg brugt en times tid på at lægge waypoints ind på min GPS for at sikre, at jeg holdt kursen over de mange søer til åen på den anden side. Det kunne godt være svært at se åen på den anden side, da man ser land hele vejen rundt.
Men som jeg plejer, startede jeg også denne tur med at nulstille min GPS - desværre også alle mine waypoints!
Det var nu ikke et problem. Selv om kortet på min GPS er et vejkort, var åen fint og præcist indtegnet, så ingen problemer med at se "langt frem".
Den lille GPS er egentlig at fantastisk værktøj - ja, den har da "reddet" mig to gange, hvor tågen hjemme på Bornholm sendte mig på afveje i 2010. Siden da har jeg ALTID kompas med på dækket og i redningsvesten. Batterierne kan jo løbe tør i GPS, medens kompasset er pålideligt, så længe man ikke står op ad et el-hegn – og det er jo sjældent i en kajak!
Kort efter starten dukker Alling Vest Teltplads op inde til højre. Der er 5 telte opslået, men ingen kajakker eller kanoer, så det må være vandrere på tur.
Jeg glider ind i Julsø, og Himmelbjerget dukker op på den store bakke, som er ryddet for træer helt ned til søen. Ved Borre Sø ser jeg to turkajakker i det fjerne - de eneste kajakker jeg så den dag. Først ved Randers ser jeg igen to kajakker, i alt ser jeg fire kajakker og slet ingen kanoer i de tre dage.
Jeg havde - på fruens anbefaling - valgt at ro i min nye LOMO tørdragt.
Jeg fortrød, medens jeg gjorde klar på land, men nu hvor jeg var ude på søen, viste det sig, at det trods alt var et godt valg. Alle tre dage var det solrigt og varmt, men med masser af side og modvind - især sidste dag. Under hele turen var den dejlig, lun og tilpas behagelig at ro i. Inde under dragten havde jeg en langærmet Helly Hansen uldtrøje på samt lange vintertights. Udenpå knælange støvler, som viste sig at være yderst praktiske, når man går i land på en ”mudderbanke”.
Kun på 2. dagen fortrød jeg en halv times tid mit valg - mere om det senere.
Kl. 11:30 var det tid for "benstrækpause".
Jeg fandt en dejlig lille plads, hvor det medbragte Oldtidsbrød blev spist sammen med figenpålæg og en kop sukkerfri kaffe.
Efterfølgende viser det sig, at der bogstavelig talt kan gåes i land overalt langs Gudenåen - bortset fra private områder, hvor man p.g.a. skiltningen ikke er i tvivl om, man er uønsket.
Slusen i Silkeborg.
Efter 17,2 km. dukker slusen i Silkeborg op - det gør modvinden også!
Her var eneste kortfejl på GPS'ern, da den viste Gudenåens naturlig forløb, medens den menneskeskabte sluse lå inde til venstre for åen.
Anløbspladsen foran slusen er høj. Den er ikke bygget til kajakker men kanoer, så jeg anmodede på mit bedste bornholmske en pige, om hun ville hente "slusemesteren", så jeg var fri for at bade her midt i Silkeborg.
Slusemesteren lettede min last for 75 kr. mod til gengæld at lukke porten bag mig, sænke vandet og lukke forreste port op, så jeg kunne glide videre gennem byen.
På den anden side af slusen kommer vi til det, man desværre ser i alle byen - byens forhutlede alkoholikere og utilpassede unge, der ikke aner, hvad de skal få dagen til at gå med andet end at drikke, råbe højt og spille ulidelig "musak", medens de vakler rundt i deres hængerøvsbukser med kasketten omvendt på.
Nå, men lidt efter er jeg igen alene i "ødemarken", når jeg glider ind i "Silkeborg Langsø". Her begynder jeg at mærke den friske vind - lige ind i stævnen, så nu skal der arbejdes selv om medstrømmen hjælper godt til.
Efter Silkeborg Langsø ind i åen igen. Åen skifter retning mange gange, så her oplever jeg både vindstille, sidevind og modvind - en dejlig afveksling, men "træls", når det på anden og tredjedagen er tiltaget. Men som min læremester siger, det gør dig stærk!
Pause igen ved 20,1 km.
Benene syrer til, og jeg føler hele tiden, at jeg sidder på en "knast" i højre balle...
Det er muligt at gå i land næsten overalt - undtagen på private grunde!
Syd for Resenbro er der pludselig god medstrøm, så jeg holder en gennemsnitsfart over 7 km/t trods modvinden.
Kl. 15:30 er den igen gal med bentøjet, så efter 28,3 km måtte jeg igen i land og strække ud.
Trods modvinden, ligger den samlede gennemsnitsfart indtil nu på 6,3 km/t, men jeg er gået helt "sukkerkold" og har roet på "fedtforbrænding" de sidste timer - men efter have kværnet en glemt Cola, fik jeg pludselig masser af energi igen og fik "banket" de sidste ca. 8 km igennem til Trust Camping, hvor ankeret blev kastet for natten kl. 16:51.
Det var hurtigere end forventet, og der havde en del af det sidste stræk været så meget medstrøm, at jeg en overgang lå omkring hel 10-10,4 km/t.
Ejeren - der i øvrigt er "gammel Hâslehorra" - mente der var 46 km. fra Ry til Trust, men der var kun 36 km. - en behagelig overraskelse.
Aftensmaden var frysetørret Ungarsk Gullasch - ganske udmærket.
Medens jeg rejser teltet, fløjter solsortene, vinden aftager, og her er heldigvis ingen myg endnu. En lun og stille aften, der senere blev afløst af en iskold nat. Jeg sov elendigt, soveposen var for kold, så et par trøjer mere på samt vinterjakken, og benene pakkes ind i ponchoen. Det hjalp ikke, så jeg lå meget vågen og rystede af kulde. Da det endelig blev morgen, blev jeg liggende og lod mig som en anden hugorm gennembage af den opståede sol, før jeg endelig stiv og radbrækket krøb ud af teltet alt for sent kl. 08:35.
Forinden havde jeg udvekslet morgenhilsen med fruen, der sov på luksushotel i Horsens og var på vej til et veldækket morgenbord. Nå, mit Oltidsbrød - fuld af kerner - og dejlige ostemadder samt pulverkaffe er nu heller ikke at foragte.
To timer - ja, to timer tager det mig at få gjort morgentoilette, lavet mad og kaffe til turen samt pakket alt mit ragelse sammen.
Campingpladsvurdering Trust Camping:
Meget høj og velsoigneret standard i den nybyggede servicebygning ca. 100 m fra åen.
Butik og Inetadgang samt alt det der hører en moderne campingplads til, men som vi kajakroere ikke har brug for.
Familierum med toilet, håndvask og brusebad (10 kr. for 6 minutter).
Udendørs køkken med el-kogeplader, vask med varmt og koldt vand samt bænkesæt under "åben himmel".
Det hele styres af udleveret nøglekort.
Pladsen har ingen kajakvogne.
Lejrchefen er "gammel Hâslehorra", så tal endelig bornholmsk, hvis du kommer forbi.
Dag 2
Trust Camping til Langå Camping
Nattesæde på Trust Camping, ikke langt fra den nye servicebygning og åen. En hundekold nat!
Starten gik fint, men alt for sent. Først kl. 11:32 gled jeg fra sandbanken og satte næsen videre mod Nord og SØ ind i Tange Sø, hvorom det siges, at der på bunden skulle stå flere gårde og husmandssteder efter inddæmning til søen.
Telefonen ringer fra Bornholm lige før Kongens Bro.
Det er en, der har behov for hjælp til et videoredigeringsprogram, som jeg ikke kender noget til. Jeg ved ikke, hvorfor folk tror, jeg er så pokkers dygtig til allehånde edb-programmer! Hvis det var tilfældet, havde jeg nok ikke været arbejdsløs de sidste år!
Jeg holder pause på østsiden af Tange sø før jeg skal ud i vinden det sidste stykke før jeg skal videre ind i åen.
Her har været andre end mig, kan jeg se. Leverpostejdåser, tomme flasker og plastik vidner om, at ikke alle naturmennesker har en høj moral!
Ude i søen igen skal der knokles i modvinden på ca. 7 m/s det sidste stykke vej ind i åen, hvor jeg håber på roligere vindforhold. Det er der også. Høje brinker og skov lover godt - indtil jeg får øje på en forhindring længere fremme…
El-museet - og overbæring!
Overbæring ved El-værket. Slidsken er stejl når man er alene om slæbet. Der er kanovogne til formålet.
Jeg havde godt nok læst om, at her skulle man bære over, men at der også var vogne til rådighed. Jeg får med besvær hevet min meget tunge kajak op ad den alt for stejle sliske på ca. 45°, bundet fast så den ikke glider ned igen og sat kurs mod museet for at finde en vogn.
Det viser sig, at det er kanovogne med et hjulpar, og jeg gruer for, hvordan det skal gå. Jeg orker ikke bruge den medbragte kajakvogn, da jeg umuligt vil kunne få den tunge kajak ned på den uden at skulle tømme (og laste) kajakken forinden.
Men det viser sig, at når først kajakken ligger i balance på kanovognen, triller den nemt og ubesværet over på den anden side af slusen.
Her er slisken også alt for stejl, og jeg må virkelig stemme i med benene for ikke at blive revet ned i åen. Begge landgangssteder på hver side af slusen er bygget til kanoer (for høje), men på nordsiden af slusen, er det muligt at starte fra en sandbanke.
Det var ved passage af El-museets sluse det eneste tidspunkt, jeg fortrød, jeg havde tørdragt på. Brændende sol og knokleri - det var som en transportabel sauna!
Nå, jeg blev da belønnet med et par hundrede meter med god medstrøm, så jeg kunne puste lidt ud i skyggen af de høje træer, medens strømmen førte mig videre.
Næste pause var ved Busbjerg - en meget stor høj, der pludselig tårner sig op i det ellers flade landskab. Her er das, hvis man er trængende, og her går det op for mig, at jeg får alt for lidt væske. Det går pludselig op for mig, at jeg holder pauserne for at strække ben - ikke for at tisse, så jeg kværner lige en halv liter vand og lidt kaffe, før jeg glider fra den udmærkede træbro igen.
Det blæser mere i dag, og mine arme føles efterhånden gummiagtige, så jeg kikker med gru på kortet, der røber, at der er langt - meget langt endnu til Langå Camping. Jeg overvejer derfor, om natten skal tilbringes på Gudenådalens Camping, der ligger "lige rundt om hjørnet", men nej. Dels er der stejlt fra landgang op til pladsen, dels har de ikke ordentlige landgangsforhold, og endelig kan jeg høre min gode læremester "håne" mig som svækling og anbefale mig at "spille golf", hvis jeg ikke når mit mål - så jeg finder de skjulte kræfter frem og knokler på.
Jeg roer, som om jeg har været på druk - siksak mellem brinker alt efter, hvordan jeg kan læse strøm og modvind - det skal blive spændende at se det på GPS'ern i nærbillede.
Fremme ved Langå Camping husker jeg, at det jo var her, de ikke havde fået lagt flydebroen ud endnu, så det blev en lidt besværlig landgang, men stadig uden at bade.
Jeg får knoklet kajakken op på den medbragte kajakvogn og bevæger mig ad en græsplæne hen til de lokale alkoholikere ved en samling lystbåde. De fortæller mig, at campingpladsen ligger den anden vej. Så det var ikke kun flydebroen, de ikke havde fået på plads, men også skiltningen manglede.
Den flinke "campingmutter" stikker mig et el-kabel til min CPAP maskine, så jeg kan få luft til kroppen og sætter så strøm til plads 83 og 84, så jeg selv kan vælge hvor jeg vil kaste anker for natten. Jeg vælger nr. 84, da jeg forventer samme morgenritual med at lade solen varme mig op, før jeg kryber ud af soveposen.
Belært af erfaringen arbejder jeg målbevist og koncentreret for at få nattesædet klargjort. Når det er sket, er det bad- og madtid inden mørket sænker sig. Jeg pakker kajakken sammen og ser på min pagajsnor, der ligger pænt sammenkrøllet i bunden. Pludselig går det op for mig, at der da mangler noget i den ene ende - pagajen!!! GISP - hvor er min pagaj - hvor kan jeg købe en pagaj i morgen, hvis jeg ikke finder den? Skal fruen virkelig hente mig her - tankerne flyver gennem kraniet, medens jeg iler ned til åen af samme rute, jeg gik til campingpladsen ad.
Jeg finder den i det høje græs ved landgangen og sender en stor tak til højere magter for, at den ikke var stjålet eller smidt i vandet - puha en lærestreg. Reservepagajen havde jeg jo fravalgt i sidste øjeblik, så den lå i bilen.
Aftensmaden bestod af lækker frysetørret Chili Concarne kl. 21:15.
Så var det badetid, hvor jeg ser lidt slidmærker i nakke og håndled. Men så længe jeg kun ser dem og ikke mærker dem, er der ingen fare for turens fortsatte forløb. Men jeg havde da garderet mig ved at medbringe levertransalve, som i løbet af en nat kan ”helbrede” selv de værste slidskader – husker jeg fra mine orienteringsløb.
Lygten skal frem efter kl. 21:30.
Dag 3
Langå Camping – Randers Roklub
Ryggen begynder at gøre knuder, men viljen til at gennemføre er stærkere, så det er bare med at komme i sving med morgentoilette, sammenpakning og afregning.
Det var også en kold nat, og jeg har frosset, men trods alt sovet rimeligt. Lunede mig i teltet og fik morgenmaden for sent - først kl. 09:15.
Jeg vælger at starte fra slæbestedet ved "jollehavnen" i stedet for ved campingpladsens. Det går også meget let og smertefrit, omend jeg måtte "låse" kajakken mellem pælene på grund af den her stærke strøm, og efterfølgende bakke kajakken ud.
I udkanten af Langå går åen i østvestlig retning, og her er fin læ. Telefonen ringer selvfølgelig. Det er HJV, der indkalder til IT-møde på lørdag, og vi får en lille snak om de brave danske mænd fra Hvidstengruppen, som under besættelsen udførte jernbanesabotage her ved Langå. Samtalen må dog afbrydes, da strømmen fører mig frem til "åknæk", hvor retningen nu skifter til NV.
Nu er her er bare en hidsig modvind, som jeg med min surferfaring vurderer til 9-10 sm.
Vinden er da også ved at rive min pagaj ud af hænderne flere gange. Gennemsnitsfarten falder til ca. 4,5 m/s, og der skal KNOKLES.
Lysten til at give op banker på, men igen kommer min læremester råd om at dyrke golf op i erindringen, og jeg spænder ballerne sammen og fortsætter i strid modvind.
Efter passage af jernbanebroen ved Stevnstrup vælger jeg at gå i land et sted, hvor der er læ bag nogle store buske. Jeg kan se Fladbro i det fjerne, og vel i land kan jeg fra dæmningen se hovedvej E45, så målet er så småt i sigte.
Jeg er dog helt overbevist om, at jeg ikke når mit mål Uggelhuse, da der vil stå en strid vind ned gennem fjorden - en antagelse jeg senere får bekræftet af formanden for Randers Roklub.
Gudenåen kan skam godt vise tænder!
Jeg er usikker på den resterende distance.
Jeg oplever, at kortets målestoksforhold er stærkt skiftende, og en anden gang, vil jeg i stedet benytte et hærkort i stedet for det meget grove Gudenåkort, der kan hentes gratis på nettet. Som gammel orienteringsløber har jeg virkelig savnet at kunne se præcist på kortet, hvilket å-afsnit jeg lå i.
Det er bare at komme i kajakken igen og så tage det som det kommer.
Pludselig er jeg ved indsejlingen til Randers.
Randers er "rundt om hjørnet"
Regnskoven ligger til venstre efterfulgt af de lokale alkoholikeres og rådløse unges plads, og så en lille lystbådehavn efterfulgt af trafikhavnen.
Forinden havde jeg talt med en mand ved Randers Kano- & kajakklub. Hvor var det nu lige han sagde, at Randers Roklub lå - pokkers elendig hukommelse jeg har indimellem....
Nå videre. Inde gennem trafikhavnen, hvor der var masser af "kratsø" med ca. 30-40 cm. "høje" bølger med ca. ½ meter afstand - hvor jeg dog husker, hvilke problemer tyskerne havde med den, når der var fralandsvind i Balkabugten, og de ikke kunne komme op på brættet igen - det var ikke her, jeg skulle vælte!
Medens jeg knokler i bølgerne og modvinden, ringer Marit.
Vi aftaler, at hun skal hente mig ved Rander Roklub, og vi lægger på.
Men hvor var det lige roklubben lå?
Med udsigt til mange bølger, så langt jeg kunne se, og med tanken om, at jeg måske allerede havde roet forbi den, ringede jeg Marit op for at bede hende finde klubben på Google Maps.
Hun svarede som sædvanlig ikke, men ringede tilbage ca. 5 min efter.
Jeg drog et lettelsens suk, da vi efter en del palaver og "telefonkastning" hvor jeg måtte bruge begge hænder til at holde kursen i den hidsige vind og bølger, bliver enige om, at jeg er meget nær på - ja faktisk kan se den på den anden side af fjorden.
Jeg krydser fjorden i velkendte bølger og spørger en mand på en lystbåd, om han ved, hvor roklubben ligger - det ved han ikke, uagtet den ligger 200 meter længere fremme. Da Marit ved Randers Sejlklub spørger om det samme, får hun at vide, at den ligger ca. 5 km længere vest - den lå højst 500 meter derfra. Man undrer sig over de lokales dårlige lokalkendskab! (Roklubben var ikke på vores bil-GPS).
Jeg ser nu Roklubben og glider ind ved deres gode flydebro, hvor jeg henvender mig til en mand, der arbejder ved klubben. Det viser sig, at han er klubbens formand.
Han byder velkommen, og jeg får endda et nøglekort, så jeg kan pakke sammen og tage et bad, før Marit henter mig.
Flydebroen ved Randers Roklub "fanger" mig.
Turen er slut.
Det blev til i alt 89,210 km – tre gode dage var pludselig slut. Jeg havde været meget alene og undrer mig over, der kan være så ”øde” langs åen, afløst af store pragtvillaer med store lystjagter i ”baghaven”. Det var en stor oplevelse, som andre også bør prøve, før turistsæsonen for alvor sætter ind.
Til september – når fredningen er slut – vil jeg måske tage turen fra Tørring til Ry Roklub – vil du med?
Databoks:
Distancer (taget fra GPS):
Onsdag 27 APR 2011 roet 36,150 km.
Start fra Ry Roklub kl. 09:30
Mål Trust Camping kl. 16:51
Gennemsnitsfart: 6,75 km/t
Modvind, ca. 6-7 ms
Solrigt og lunt.
Torsdag 28 APR 2011 roet 36,670 km.
Start kl. 11:29
Mål kl. 18:33
Gennemsnitsfart 6,75 km/t (kan jeg ikke forstå, da det blæste mere end i går, men GPS lyver vel ikke?).
God modvind! Ca. 7-9 ms
Solrigt og lunt.
Fredag 29 APR 2011 roet 16,390 km.
Start kl. 11:25
Mål kl. 14:53
Gennemsnitsfart 4,8 km.
Meget hård modvind! 9-10 ms. DMI meldte op til 15 sm i stødene!
Solrigt og lunt.
Udstyr på turen.
Telt: Robens Trailstar 2 (men nu kun plads til en person).
Sovepose: Mc Kinley X-treme Light 700 med Comfort +15°, hvilket var alt for lidt på denne årstid.
Liggeunderlag: God gammeldags - men for kold - luftmadras!
Trangia med gasbrænder
